Dansestudiet Aarhus, Bissensgade 14 B, 8000
Dansestudiet - Århus Dansestudiet - Århus
  • Efterårsskema 2025
  • Undervisere
  • Danseuddannelse
  • Workshops
    • Månedens Workshop
    • Dansestudiets Laboratorium
    • Week of DANCE
  • Praktisk
    • Priser
    • Fri træning
    • Om
    • Ferie
  • Vi tilbyder også
    • Udlejning
    • Undervisningsforløb i dans
    • Danseworkshops for private
    • Events for virksomheder
    • Forestillinger
      • (U)Muligt turné Danseforestilling
    • Sponsoraftale
  • Kontakt

Dans for børn og teenagere i Aarhus

Home » Dans for børn og teenagere i Aarhus

 


https://dansestudiet.dk/wp-content/uploads/2025/04/trailer-web-street-kids.mp4

 

Bevægelse med glæde og formål

 

Hos Dansestudiet Aarhus tror vi på, at dans er mere end bare træning. Det er en vej ind i kreativitet, kropsbevidsthed, fællesskab og personlig udvikling – uanset om man er 6 eller 16 år. Vi tilbyder danseundervisning for både børn og teenagere, og vores hold favner bredt inden for forskellige stilarter som hip hop, contemporary, jazz, ballet og streetdance.

Vores hold er skabt med øje for netop denne målgruppe: nysgerrige, energifyldte og sansende unge mennesker, som har brug for et frirum, hvor de kan være sig selv og udvikle sig både fysisk og mentalt. Her handler det ikke om at være “bedst” – men om at turde bevæge sig, fejle, grine og vokse. En læring der sker med kroppen som udgangspunkt. 

Hvorfor er dans godt for børn og unge?

 

Dans for os, er bevægelse med glæde og formål. Fordelene er mange og udviklingspotentialet stort ved at invitere dit barn ind i dansens verden. Herunder skriver vi lidt om de mange fantastisk grunde til at dans er godt for børn og teenagere. 

1. Styrker motorik og koordination

 

Dans udfordrer hele kroppen. Børn og unge styrker deres balance, smidighed, koordination og rytme gennem træning, som samtidig føles sjov og legende. I modsætning til ensidige sportsgrene arbejder dansen med kroppen som en helhed.

2. Opbygger selvtillid og kropsglæde

 

I dans bliver man mere bevidst om sin krop og dens muligheder. Man oplever, at kroppen kan udtrykke noget – og det giver styrke og stolthed. På Dansestudiet tager vi alt konkurence ud af dans og skaber et vigtigt danse frirum for børn og unge. Et rum, hvor de kan være sig selv, vokse og blive styrket i at udvikle deres bevægelsespotentiale på en respektfuld og opbyggende måde.

3. Træner kreativitet og koncentration

 

Dans stimulerer hjernen. Børn og teenagere træner hukommelse, opmærksomhed og evnen til at koble lyd, bevægelse og udtryk. De lærer at lytte, tilpasse og tage ansvar for egen læring i takt med, at koreografier bliver mere komplekse.

4. Skaber fællesskab og trygge relationer

 

På vores hold er fællesskabet centralt. Dans er noget, man gør sammen. Eleverne får venner, spejler sig i hinanden og opbygger en naturlig fornemmelse for samarbejde, rytme og respekt. Mange af vores elever har dansen som deres faste frirum i hverdagen.

5. En pause fra skærme og krav

 

Dans er 100 % tilstedeværelse. Her er ingen skærme, likes eller karakterer – kun musik, bevægelse og nærvær. For børn og unge, der lever i en digital hverdag, kan dansen blive et åndehul og en modvægt til stress og overstimulering.

Vores dansehold for børn og teenagere

 

Dansefabrikken for børn (3–6 år)

Dansefabrikken er børnedans for 3–6-årige, hvor danseglæde, musikalitet og kropsforståelse er i fokus.
Vi leger med elementer fra ballet, jazz og hip hop – og danser både frit, kreativt og i små koreografier.
En sjov og tryg time for alle børn, der elsker at bevæge sig til musik.

Læs mere om holdet og book en prøvetime HER.

 

 

Break Dance Kids (5–8 år)

Breakdance er kreativitet, energi og fællesskab – vi arbejder legende med toprock, footwork og freezes i takt med musikken.
Børnene lærer at bevæge sig op og ned fra gulvet med naturlighed og rytme, og bliver introduceret til breakens historie og udtryk. Vi danser sammen i små cyphers, hvor vi deler moves, glæde og respekt – med fokus på power og personlighed.

Læs mere om holdet og book en prøvetime HER

 

 

Børnekompagniet (7–11 år)

Børnekompagniet er en del af Dansestudiets talentudvikling og rettet mod børn i alderen 7 til 11 år, der vil gerne fordybe sig i dansen. Holdet dykker primært ned i contemporary og jazz, og giver plads til leg med både stil og kreativitet.
Her er fokus på teknik, improvisation og det at skabe dans sammen som et fællesskab.
Et hold for børn med nysgerrighed, energi og lyst til at udfolde sig i bevægelse og koreografi.

Læs mere om holdet og book en prøvetime HER

 

 

Street Dance Kids (9-12 år)

Street Dance Kids er for børn, der elsker at bevæge sig og lære seje trin fra hiphop.
Her er der plads til grin, sved på panden og dans i et trygt og motiverende fællesskab.
På med danseskoene – vi glæder os til at danse med dig!

Læs mere om holdet og book en prøvetime HER

 

 

Moderne Dans Kids (9-12 år)

En kreativ og udtryksfuld klasse, hvor børn lærer at tage ejerskab over deres bevægelse og være medskabende i koreografien.
Vi kombinerer teknik fra moderne dans med legende og fantasifuld bevægelse, hvor kroppen fortæller historier.
Det vigtigste er, at det skal være sjovt at danse – og at alle føler sig frie til at udfolde sig.
En time med plads til både teknik, kreativitet og personlig udtryk.

Læs mere om holdet og book en prøvetime HER

 

 

Break Dance (9-12 år)

Breakdance er for børn, der har lyst til at bevæge sig med energi, kreativitet og stil.
På holdet arbejdes der med grundtrin som toprocks, footwork, freezes og powermoves – og børnene lærer at udtrykke sig gennem dansen. Der introduceres til hiphopkulturen, historien bag break og fællesskabet i cyphers og små battles.
Et sjovt og trygt hold med plads til både leg, læring og personlig udvikling.

Læs mere om holdet og book en prøvetime HER

 

 

Hip Hop Teens (10–15 år)

Hip Hop Teens er for alle, der vil have det sjovt og mærke glæden ved dans!
Der arbejdes legende med bounce, rocking og foundations – og giver plads til personlighed og udtryk.
Holdet byder også på indblik i hip hop-kulturen, hvor danseglæden og fællesskabet er i centrum.
Et energifyldt hold, hvor alle er velkomne – uanset niveau.

Læs mere om holdet og booke en prøvetime HER

 

Teenagedanseriet (12–15 år)

Teenagedanseriet er en del af Dansestudiets talentudvikling for unge mellem 12 og 15 år, der vil mere med dansen. Det er til dem, der elsker at skabe, udforske og udtrykke sig igennem dansen. Holdet arbejder primært med contemporary og jazz – med fokus på teknik, kreativitet, improvisation og koreografi. Et engageret og inspirerende fællesskab, hvor dansen får lov til at vokse sammen med den enkelte danser.

Se mere om Teenagedanseriet og book en prøvetime HER

 

 

Contemporary Teens (12–15 år)

En energifyldt og kreativ klasse, hvor alle kan være med – uanset erfaring.
Vi arbejder med moderne dans, teknik og koreografi til forskellige musikgenrer med fokus på flow, udtryk og danseglæde.
Eleverne opmuntres til at udforske nye bevægelser, rykke grænser og finde ro og selvtillid i deres personlige udtryk.

Læs mere om holdet og booke en prøvetime HER

 

Street Dance Teens (13–15 år)

Et hold for dem, der elsker rytme, attitude og energi. Her arbejdes med elementer fra hip hop, waacking og house. Klassen er ideel for teenagere, der vil have det sjovt, svede og mærke pulsen i takt med beats og bas. Der arbejdes både med grundtrin og med koreografi, hvor der er fokus på udtryk og på at fyrer den af.

Læs mere om holdet og booke en prøvetime HER

 

Vil dit barn gerne gå til ballet? 

Dansestudiet har ballet for alle aldre, også for børn og teenager. Læs mere om Dansestudiets pædagogiske tilgang til ballet og oversigt over ballet holdene for børn og voksne HER.

Se hele vores skema!

Efterårskema
Forårskema

Hvordan fungerer undervisningen?

 

Vi vægter en pædagogisk tilgang, hvor det enkelte barn og unge menneske bliver set og mødt. Vores undervisere skaber et trygt og udviklende rum med tydelig struktur, varme og respekt.

Alle klasser begynder med opvarmning og grundteknik. Derefter arbejdes der ofte med trin, koreografi og improvisation alt efter holdets niveau og stilart. I løbet af sæsonen indgår mange af vores hold både i julevisningen på Dansestudiet og i elevforestillingen, som afholdes på et professionelt teater i Aarhus. Eleverne får på den måde mulighed for at stå foran et publikum på scenen og vise, hvad de har arbejdet med.

Læs mere om alle vores fantastiske undervisere HER

Praktisk information

 

  • Alder: 3–15 år (børn & teens hold opdeles i relevante aldersintervaller)
  • Niveau: Fra begyndere til let øvede – der er plads til alle
  • Lokation: Bissensgade 14B, 8000 Aarhus C
  • Tilmelding: På https://dansestudiet.dk/
  • Prøvetime: Vi tilbyder gratis prøvetimer første uge af sæsonen – kom og prøv, før I beslutter jer. Resten af sæsonen kan der købes én prøvetime til hver hold til 50 kr.
  • Forældre: Forældre kan sidde i vores café, hjertet af Dansestudiet, hvor der er vinduer til alle 3 studier. Er der behov for at forældrene er med inde i dansesalen i starten, for at skabe en tryg overgang for barnet, er der også mulighed for det. Vi opfordrer til med tiden, når det er rigtigt for det individuelle barn og i dialog med underviseren, at forældre trækker sig ud i caféen, så barnet får sit eget rum med holdet.
  • Spørgsmål: Du er meget velkommen til at skrive til os på info@dansestudiet.dk

 

Klar til at danse med os?

 

Dans kan være det sted, hvor dit barn finder selvtillid, venskaber og bevægelsesglæde.

Hos Dansestudiet Aarhus møder vi hvert barn og hver teenager med nysgerrighed, varme og respekt. Vores mål er, at alle elever går herfra med rank ryg og glimt i øjet – uanset om de danser for sjov eller drømmer om scenen.

Vi glæder os til at danse med jer!

Dansestudiet - Århus Dansestudiet - Århus
Dansestudiet 2021
  • Dansk