Salsa Fusion
Kom og vær med til en time fyldt med fællesskab, danseglæde og musik, du ikke kan stå stille til.
På Salsa Fusion tager vi udgangspunkt i salsaens fundament, rytmer og sprudlende energi, mens vi udforsker, hvad der sker, når salsa møder andre genrer og bevægelsesudtryk.
Salsa er en energisk og social dans, som oftest danses med en partner. Her på klassen danser vi dog som udgangspunkt individuelt, men fastholder energien og den særlige forbindelse, der opstår, når salsarytmerne spiller – med plads til både leg, sved på panden og masser af smil.
På timen arbejder vi med grundtrin, styling & flow, musikalitet og koreografi, samtidig med at vi dykker ned i salsaens kulturelle rødder, energi og sociale udtryk. Undervisningen er for dig, der ønsker at arbejde med elegance, selvtillid og udtryk – uanset om du er begynder eller erfaren danser.
Det er ikke et krav, at du har danset salsa før – blot at du er klar på en fest!

