MOMS
Nye momsregler per 1. januar 2026
Som mange af jer måske allerede har hørt, sker der en lovændring, som gør at der fremover lægges moms på dans og andre motionsformer.
Det betyder, at der fra d. 1. januar 2026, desværre for nogle, skal betales 25 % moms oven i prisen på dans. Ændringen skyldes nye EU-domme, som Danmark har været nødt til at tilpasse lovgivningen efter.
Den nye lovgivning er ikke faldet helt på plads, men vi vil alligevel dele vores viden på nuværende tidspunkt:
ER DU UNDER 30 ÅR
Personer til og med 29 år er friholdt momspålæggelsen, derfor er det vigtigt at alle profiler og tilmeldinger sker i elevens navn fremadrettet.
ER DU 30 ÅR ELLER DEROVER
Du skal desværre betale moms på alle danseydelser. Det er lovpligtigt og derfor vigtigt at du angiver din korrekte fødselsdato, da moms bliver tillagt automatisk ved tilmelding i henhold til din alder. Er du i tvivl om noget, så ring eller send os en mail på info@dansestudiet.dk.
FRADRAG
Vi ved, at regeringen i finanslovsaftalen for 2026, har lagt op til et nyt motionsfradrag til voksne over 29 år, så prisstigningen ikke bliver helt så stor. Lovforslaget om fradraget skal stadig endeligt vedtages i Folketinget, men planen er, at det skal gælde med virkning fra 1. januar 2026 – også selv om loven først falder på plads i løbet af 2026.
Vi er naturligvis meget ærgerlige over situationen, og håber, at der kommer et fradrag, der kan udligne prisstigningerne. Det er vigtigt for os at slå fast, at vi intet får ud af prisstigningerne. Tværtimod er vi meget kede af, at det formentlig bliver dyrere at danse, hvis man er over 29 år.
Vi arbejder på at gøre overgangen til de nye regler så enkel som muligt – både administrativt og økonomisk og følger løbende udviklingen.
Tak fordi du danser hos Dansestudiet.