Unikum Dansekompagni

Unikum Dansekompagni

UNIKUM DANSEKOMPAGNI 
På Unikum Dansekompagni udtages unge, talentfulde dansere fra 16+, der særligt ønsker at dedikere sig til dansen. Med Unikum Dansekompagni er vores mål at dygtiggøre og udvikle alsidige dansere indenfor flere forskellige stilarter. Derfor arbejder vi i spændet mellem contemporary og urbane genrer. Det koreografiske materiale vil hovedsagelig også være fusioneret af flere forskellige genrer. Vi lægger stor vægt på at arbejde med dansernes eget personlige udtryk og egen helt unikke stil.

Kompagniet bliver Dansestudiets flagskib, og det vil oftest være Unikum Dansekompagni, der får muligheden, når Dansestudiet skal ud og optræde. Derfor skal man også være villig til at investere meget tid på dansen. Unikum Dansekompagni er under kunstnerisk og daglig ledelse af Lisbet Kokholm Nør. Der vil være flere forskellige koreografer inde og arbejde med kompagniet i løbet af året.

AUDITION
Vil du være en del af Unikum Dansekompagni 26/27?
Audition afholdes i september, og deltagelse sker på baggrund af en ansøgning, som sendes til os på forhånd. Nærmere information om ansøgningsfrist og dato vil fremgå her på siden. Du kan tilmelde dig audition, hvis du er minimum 16 år og vi har ingen øvre aldersgrænse.

At blive optaget på Unikum Dansekompagni vil først og fremmest kræve dedikation til dansen, disciplin og et kæmpe “dansedrive”. Et indgående kendskab til teknik indenfor ovenfornævnte genrer er en fordel. Det er et kriterie, at du har danset min. 3 år, og at du er villig til sideløbende at danse 3 timer udover kompagniet hver uge hos Dansestudiet. Der kan dog gøres undtagelser fra ovenstående krav i tilfælde af særligt talentfulde unge.

PRIS
Det koster 3000 kr. at gå på Unikum, som betales i to rater og som bidrager til holdets omkostninger. Derudover skal man købe et fri træningsabonnement til hele året. Se priser på fri træning her.

UNDERVISER: Lisbet K. Nør m. fl.

TID: 19:00 – 21:00 Torsdag

NIVEAUER: Optagelse med audition

STUDIE: 2

Facebook Instagram

Unikum Dansekompagni (Ungdomskompagniet)

TORSDAG
19:00 - 21:00